Get Adobe Flash player

Uddrag fra anmeldelser:

Ditbandmitband “Ren Kliché”

http://www.fyens.dk/article/1417656:Musik–Charmerende-kluntethed

http://www.diskant.dk/anmeldelser/pladeanmeldelser/ditbandmitband-ren-kliche.htm

Rude, Unbending & Lusty

Anmeldelser Rude, Unbending & Lusty:

Woman (6/6 stjerner)

“…Sara Grabow har overlevet et kærestebrud ved at komponere verdens smukkeste sange…livsbekræftende er det, når den lille alfelignende pige synger så gåsehudsfremkaldende og strålende af sine lungers fulde kraft…”

Fyns Stifttidende (5/6 stjerner)

“Sara Grabows sange er stilfærdige og sært uafrystelige…”

Berlingske Tidende (4/6 stjerner)

“…hendes melodiforståelse vil blive misundt af mange…”

Århus Stifttidende (4/6 stjerner)

“…hun formår at løfte følelserne fra det private til det personlige…ærligt, dybfølt og almengældende…”

Euroman (4/6 stjerner)

“… det er sorg og styrke I bedste og smukkeste forening…”

Diskant (7/10 stjerner)

“…(om River Song) …nok en af de flotteste melankolske duetter jeg til dato har hørt…”

Gaffa

“eftertænksom americana fra talentfuld sangskriver”

Soundvenue

“…smukke og langtidsholdbare sange…”

Blueberries:

Anmeldelser af “Blueberries” – Diskant.dk 7/10

Helt sin egen…

“Med en far, der hedder Sebastian (Knud Christensen), så kunne man fristes til at tro, at musikken var kommet ind allerede i barneårene. Og den kvalitet, som Sara Grabow leverer på Blueberries er kun med til at bekræfte denne tro.

Når Sara Grabow springer ud som soloartist og debuterer med albummet Blueberries, så er det langt fra første gang man hører til hende eller hendes stemme. Hun udgav i 2001 albummet Mund Til Mund, sammen med guitaristen og sangskriveren Noah Rosanes. Dengang var det de dansksprogede tekster, der var bærende, hvor det derimod på Blueberries udelukkende er det engelske sprog, der bliver brugt som formidler. Sara Grabow har også været fremme i musikmiljøet i forbindelse med, at hun har sunget kor for f.eks. Tue West og Rasmus Nøhr. Endelig har hun senest modtaget store roser, for sin præstation i TV-2 Teaterkoncerten Hele Verden Fra Forstanden.

Sangene på Blueberries tager primært afsæt i den fortællende singer/songwriter tradition, hvor det er den akustiske guitar og den hudløst ærlige fortæller, der er omdrejningspunktet. Og netop den rolle indtager Sara Grabow med så overbevisende magt, at man som lytter ikke kan andet end at overgive sig. Om det er tekster, der omhandler kærlighedsforhold, mareridt eller sågar blåbær, så bliver man trukket ind i fortællingen. Dette skyldes primært Sara Grabows nærværende og følelsesladede stemme, der leder tankerne hen på en sangerinde som f.eks. Lisa Loeb.

Både på det musikalske og tekstuelle plan, er Blueberries på et meget højt niveau. Dette især når man bærer i mente, at albummet er Sara Grabows første optræden som den altoverskyggende frontfigur.

Af numre, der virkelig skiller sig ud på Blueberries kan nævnes åbningsnummeret ”Nighttime Terror”, der åbner albummet med flot og overbevisende stil. Derudover viser numrene ”Green”, ”My Space” og titelnummeret ”Blueberries” eksempler på hvor god en sangerinde og sangskriver Sara Grabow er.

Det kan meget vel tænkes at Sara Grabow har fået fyldt godt i den musikalske rygsæk hjemmefra, men hun er nu engang helt sin egen.”

Sara Grabow: ”Blueberries” (9/10, Cope Records) ¤ ¤ ¤ ¤ ¤

“Dette er ikke en hvilken som helst cd, det er en duft-cd, der indhyller rummet i liflig blåbær-odør, så snart den åbnes. Måske er det synæstesiens forførende magt, der gør det, i hvert fald synes Sara Grabows debutalbum, Blueberries, at invitere indenfor i et meget sanseligt og stemningsfuldt univers.

Med en klar og udtryksfuld stemme fremfører Sara Grabow sine egen-komponerede sange, der svæver et sted mellem melodisk pop og singer/songwriter-folk i stil med en afdæmpet Sheryl Crow. Faderen Sebastians sans for stemningsfulde musikalske skildringer er hermed videreført på en virkelig flot debut.” – GS, Catapult

Thomas Søie Hansen, Berlingske Tidende 4/6 stjerner

Skøn Debut

“Den er god nok, Sara Grabow er datter af Sebastian, og det er evident, at hun har arvet sin fars melodiforståelse. Men frk. Grabow skriver på engelsk, og hun synger 10 gange bedre end sin far. Så smukt og fint, at hendes skrøbelige, fine vokal er den helt store x-faktor på dette, hendes debut som solist. Musikalsk tager de små blåtonerede kærlighedssange afsæt i den akustiske guitar og vokalen. Vinger får de især af de velanbragte, drømmende strygerarrangementer og labsteel. Sara Grabow spiller sig ind på den danske musikscene et sted midtimellem Randi Laubek og Marie Frank, men musikalsk er hun mere interessant. Til de svale efterårsnætter i stearinlyseta skær er ”Blueberries” et oplagt lydspor.”

Jan Opstrup Poulsen, Gaffa 4/6 stjerner

Forpligtende solodebut fra overbevisende stemme og sangskriver

“Sara Grabows kraftfulde stemme har længe huseret i det små med duoen Saranoah og som korsanger. Nu kan det imidlertid ikke skjules længere, at indehaveren af den så runde stemme også er en habil sangskriver. Det på trods af, at Blueberries byder på stort set alle de skavanker, som en lidt skrabet solodebut som regel lider under. Det kan bare ikke fjerne fokus fra en sanger og sangskriver, der er sin helt egen, og som præsenterer en række yderst spilbare sange.

Den 27-årige datter af Sebastian har en forbløffende stor kraft i sin sangskrivning, som hendes meget offensive vokal også kræver. Vi befinder os i den amerikanske afdeling for inspirationer med en Sheryl Crow på sigtekornet. Hun har til gengæld ikke meget til fælles med den mere indfølende del af de danske kvindelige sangskrivere anført af Tina Dickow. Sara Grabow er nemlig meget enkel og direkte i sin næsten overrumplende stil, og hvis der blev sat mere tryk under kedlen i produktionen, ville hendes sang og sange løfte sig gevaldigt. Blueberries er derfor et udspil, der forpligter.”

Lene Kryger, Fyns Stiftstidende 5/6 stjerner

Ørefængende pop

“Sara Grabow er en alf i træskostøvler. I den klejne pige forenes en lys og skær, nordisk vokal med en selvsikker understrøm af styrke. Sebastians 27-årige datter er en fremragende sangskriver, der med samme selvfølgelighed komponerer ørefængende popsange og indtrængende ballader. Hendes tekster er dagbogsblade, øjebliksskildringer og skarpt sansede erindringsglimt – pakket ind i et afvæbnende, akustisk lydbillede..” (Cope Records)

Teateranmeldelser:

Før det blir sagt:

http://www.outandabout.dk/visnyhed.asp?id=1628

http://gregersdh.dk/?p=1924

http://www.e-pages.dk/urban/26/18

Anmeldelser Tv-2 teaterkoncert “Heleverden fra forstanden”

“…Og Sara Grabow synger titelnummeret så sanseligt og styærkt at både stukkens fugle og undertegnede nær lettede af berørt begejstring…”

Kirsten Dahl, Århus Stiftstidende om TV-2 teaterkoncert

“…som når den diminutive Sara Grabow forlader sin plads ved højbordet, lader fadøl være fadøl og grillpølsen grillpølse, og synger ”Hele verden fra forstanden” med en sådan passioneret glød, så sangen bliver hele forestillingens trosbekendelse med udråbstegn og eftertryk…”

Jakob Steen Olsen, Berlingske Tidende om TV-2 teaterkoncert

“…Opsætningens højdepunkt er Sara Grabow i en totalt overraskende fortolkning af ”Hele verden fra forstanden”, for Grabow synger så intenst, at man smelter…”

Lars Wredstrøm, Børsen om TV-2 teaterkoncert

“…Og så synger den lille, lyse og spinkle Sara Grabow (datter af musikeren Sebastian) med en stemme så stor og indfølende, at de små hår rejser sig i nakken på selv den mest indædte TV-2 nægter…”

Marie Lade, Ekstra Bladet om TV-2 teaterkoncert

“…En dirrende Sara Grabow, uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium sidste år, gjorde titelnummeret »Hele verden fra forstanden« til sit eget. Fra en lyrisk start til en næsten sadomasochistisk insisteren på kærligheden…”

Jydske Vestkysten om TV-2 teaterkoncert