At arbejde med △

Så…Jeg arbejder med trekanten. Og med materialet træ. Jeg sang med træet første gang i Uvdal Stavkirke. Den sommer, hvor mit sidste forhold gik i stykker og drømmene for alvor brast. Uvdal stavkirke ligger et sted i Norge (!) I Uvdal nok… Men jeg husker kun at have kørt og kørt gennem bjerge, dale og over Hardangervidda, med en motor, der var ved at sætte ud, og en masse får der blidt måtte puffes væk fra vejen, imens tårerne trillede og tankerne stormede ud og ind af hovedskal og bil. Jeg lod dem storme og kroppen rase og sørge…

Uvdal stavkirke. En lille mørk plet på jorden med en duft af middelalder og tjære og en mærkelig følelse af at blive holdt. En tidlig kristendom, som ikke ville andet end at holde mit fuldstændig gennembankede hjerte. Sort i sort. I kirkens hånd løb noget mørkt fra mit hjerte og spejlede kirkens eget tjæreløb. Organisk -en kirke af træ, der i alt det sorte åndede jord, som jeg kunne falde ned i. Sætte frø.

Jeg sang for en håndfuld mennesker. Lyden slugtes ind i træet. Blev vi alle nærmest spist? Altimens lyden svingede sin sarte bølge, opdagede vi den frodige have komme til syne på alle kirkens vægge. De fineste mønstre. Og vi var de mønstre. Sarte farver spirede frem. Snoede og vred sig på smukkeste livagtige vis. Naturen er vild. Den kan ikke tæmmes. Den bevæger sig. Altid. Som lyden.

Fra EneRum – kontakt til min højere sjæl, mit formål med at være her. Enhed.

Til To i Rummet -kontakten til dig. Polaritet. begær. Jordiskhed

Til Tr△ -at forstå de tre punkter, der skaber et rum. Polariteten vil altid kæmpe, Forsøge at æde modparten. Med det tredje punkt er der noget der udligner, spænder ud og skaber balance.

Jeg har indspillet i pyramideformede trærum. Jeg har indgået i tre-enige relationer og skabt musik. Jeg har tænkt. Jeg har tænkt…

Tænketræet burde udgivelsen næsten hedde! 😃

Jeg ved ikke hvornår den kommer. Jeg ved ingenting. Jeg ved bare, at træet fik mig til at ånde igen…

EneRum til Fælles

EneRum til Fælles
-et sommerophold i Norge, 16-21 juli 2024
Jeg har lyst til at dele et af mine yndlingssteder med jer. Ved foden af Norefjell med udsigt over fjorden ligger Søndre Green, hvor jeg er kommet siden min barndom. Stedet har udviklet sig til et udlejested for kunstneriske sjæle, og jeg har brugt det til at finde ro og inspiration i kreative processer.
Jeg udbyder et Sommerophold, som har til formål at skabe RUM for dig. Her vil være dejlig mad, morgenyoga og afteninspiration (foredrag, koncert, fællessang) og ellers er der bare RUM. Til tankerne. Til vandreture. Til at bade, fiske, plukke blomster eller urter. Til at skrive, tegne eller spille musik. Til bare at være…
Gården tilbyder et væld af muligheder. Bøger fordelt på biblioteker i de forskellige huse, inspirerende rum som kunstsalen og “sommerfjøset” og den tilhørende ø’s nye “skrivestue” (man kan bare svømme eller ro derud!). Og ellers er Hovedhuset, som vi skal bo i en oplevelse og inspiration i sig selv. Alt er nænsomt istandsat med tanke på den norske kultur-historie samt kunstværker fra hele verden.
Med mig har jeg Yoga-instruktør og madskribent Cecilie Sofie Svensson, som står for mad og morgen-yoga.
Pris 5500,-
for ophold, mad, yoga og inspirerende aftenstunder
medbring linned eller lej for 200,-
Mulighed for ene-rum eller fællesrum
Transport:
Kør i bil (9 timer fra Kbh) eller tag flyet til Gardermoen og bus til Hønefoss (hvor I hentes).
Tilmelding til ma**@sa********.dk
Vi har 8 pladser. Depositum for at sikre sig plads: 1500,-

Highlights 2019 -et endeligt farvel til fars lille pige!

I maj 2019 lavede Jade Mar en lille dokumentarfilm om mig. Temaet var “Hvordan kan barndommens smerterum bruges til kreativ livsglæde i voksenlivet”. Filmen blev et nyt take på “Sebastian datter -temaet”, og det var en skøn bevidstgørelsesproces, som jeg er meget glad for efterfølgende. Tusind tak for filmen Jade!

På tærskelen til 2020 takker jeg for alt jeg har fundet ud af, de mennesker der har hjulpet mig til større forståelse og endelig alt det utrolige der er sket, som jeg ikke troede var muligt.

Det er et meget åbent landskab, der møder mig, når jeg kigger fremad, og jeg er spændt på hvordan året former sig. En ting er dog sikkert. Det skal være sjovt, legende, musikalsk og ægte! Rigtig Godt Nytår derude!

 

Rilkes Rummelige Toner

Jeg arbejder for øjeblikket med en kommende udgivelse. Denne gang drejer det sig om kompositioner til digte af den tyske poet Rainer Maria Rilke (1875 -1925).

Jeg stiftede bekendtskab med Rilke da jeg i sin tid spillede skitser til EneRum for Neal Ashley Conrad Thing (proustekspert/croque monsieur-medvært). “Det minder mig om noget”, udbrød han og straks efter var han forsvundet ned i sit bibliotek. Han vendte tilbage med en digtsamling af Rilke. Jeg læste. Forelskede mig fuldstændigt. Noget genkendeligt. Noget dybt poetisk-romantisk og samtidig væsens-essentielt jeg altid har søgt og følt mig beslægtet med.

I første omgang var det hans “Breve til en ung digter”, som i den grad formfuldente mine tanker omkring EneRum. Hans ukuelige tanke om kunsten som hvilende på et alenerum. Plads omkring tanken, -rum omkring følelsen. Uden andres indblanding fødes det autentiske jegs udtryk.

Nu kom digtene svævende -oversat af Thorkild Bjørnvig efter 20 års hårdt arbejde med transformationen tysk-dansk. Svært fattelige og dog helt præcise i stemning og musikalitet.

Jeg bevæger mig fra EneRummet til igen at spille med andre musikere. Det har været en sand fornøjelse! Martine Madsen, som jeg også spiller med i Den Gamle Sangskat spiller el-guitar, Per Worm akustiske guitarer og Mads Andersen spiller trommer.

Det er min ambition at introducere en ny koncertform. Så må vi se om det får ben at gå på. Jeg kalder det cirkelkOncerten og handler i al sin enkelhed om at skabe rum om musikken. Musikken i centrum. Musikerne i inderste cirkel og publikum i en eller flere cirkler udenom. Det meditative og stille udtryk fra EneRum fastholdes. Dermed søger jeg passende koncertrum. F.eks ville østerlars rundkirke på Bornholm være perfekt!

Jeg vender tilbage med mere info om release osv . senere.

Nyd foråret. Sommeren. (efteråret, vinteren, foråret, sommeren, efteråret, vinteren…den evige cirkel:))

Kærligst

Sara

Kim Larsen??? Balance i tingene…

Hvorfor skal du nu fortolke Kim Larsen, kunne nogle måske dristes til at sige. Har du ikke nok i din far? Og dit eget? Hvad er det egentlig for en rodebutik?

Her er mit mellemlange svar:

Da jeg var barn, voksede jeg op med den opfattelse, at Kim Larsen var min fars fjende. Som en konkurrerende troubadur på det danske musikmarked, var det en nem og hurtig konklusion. Ergo vendte jeg Kim Larsen sangene ryggen “pfffff!!! Ikke fint nok!” “ud!” (-som prinsessen i Svinedrengen proklamerer).

Senere erfarede jeg til min store forargelse, at mange havde det med Sebastian sange, som jeg med Larsen-sange: “Ud -ikke fint nok!”.

Jeg begyndte at gruble over hvornår noget egentlig er fint nok. Jeg grubler stadig!:)

Jens Fogh udfordrede mig og spurgte, om jeg kunne tænke mig at lave en Kim Larsen musikgudstjeneste, og jeg sagde straks ja. Tiden er rigtig til det nu.

Til mine onsdagsaftener på ungdomspsyk på Bispebjerg hospital, har jeg lært meget. Bl.a. Hvad Kim Larsen sangene betyder for dansk musikkultur. Det burde selvfølgelig ikke være nogen overraskelse, men her har jeg set sangene vække noget ur-agtigt i menneskets hjerte. Set unge med svære traumer begynde at synge frit og hengivent. 

Balance i tingene er at få Larsens enkle gårdsange ind i det hellige, sfæriske rum. For vi har også brug for dem der!

Her er der et sprog hvor alle kan være med. Rundt om bålet, over opvasken og sågar også nu i det eftertænksomme kirke-rum -symbolet på vores eget indre rum!

Det der er hele pointen er at få en balance i sang og publikumsoplevelse. En oplevelse hvor sangen ikke står i vejen for sig selv. Som salmerne efterhånden er begyndt at spænde ben for sig selv -tiden er løbet fra dem. Desværre kan man sige. Vi har ikke tid til den fordybelse de kræver. Det vigtige er kontakten til følelsen. Det der gør, at vi er mennesker, der lever her på jorden. At vi får lov til at være der uden alle vores fjollede, mentale, krampagtige forsøg på at være finere end følelsen. Mentale, kontrollerede og ufrie.

Kim Larsen! Tak for dine melodier og ord. Jeg vil forsøge at sende dem mod hvælvingerne med en lysere stemme og måske finder dine hjertelige og  jordbundne ord og melodier et øjebliks hvile et udefinerbart sted mellem himmel og jord.

Østen for solen og vesten for månen…

I foråret mødtes Canberk Ulas og jeg i Tyrkiet og spillede 2 koncerter. Nu kommer Canberk til Danmark og vi spiller 3 koncerter. Hvad skal det ikke ende med….:)

Restaurant Havgaarden, Vejby 29/6

Stuekoncert Manøgade, Østerbro 1/7

Omø Kirke, 5/7

Faktisk har vi også fået et fornemt job i efteråret:

Det turkise telt til efteråret 4/9

se kalender for mere info…

 

Jeg har aldrig før følt mig mødt i musikken som Canberk møder mig, og det er sådan en ære at spille med så talentfuld en musiker.

Jeg glæder mig til vores samarbejde, og vi arbejder på at kunne lave en udgivelse senere på året.

 

 

 

Se nu stiger solen…

Enkelheden i en solopgang. Jeg kan li’ det enkle. Hver gang jeg er blevet forledt til at gøre tingene lidt mere jazzy, cool, mere læbestift, mindre drama, mere drama, mørkere, mere up-tempo, mere indadvendt, mere udadvendt osv… er det bare gået galt. Eller det blev aldrig rigtigt -for mig. Det er ok at intensivere et udtryk, men aldrig på bekostning af kernen. Hvis kernen forsvinder i et udstyrsstykke skabes afstand -ikke kontakt.

For mig er musik kontakt. Kontakt til mig selv. Kontakt til andre mennesker. Derfor er det fløjtende ligegyldigt for mig, om jeg synger mine egne sange, min fars, salmer, tyrkisk eller rock n roll, sålænge jeg kan mærke mig selv i det og skabe kontakt.

Se nu stiger solen af havets skød

luft og bølge blusser i brand i glød

hvilken salig jubel, skønt alt er tyst

medens lyset lander på verdens kyst

Har vi ikke alle tabt mund og mæle over en solnedgang…

For tiden har jeg opgaver hvor jeg skal synge sammen med folk -gamle melodier vi kender, men måske aldrig er trådt helt ind i. “Se nu stiger solen” vil til Lydvandring i Helligåndskirken blive indstuderet med kun det ene første vers. Sammen vil vi smage på ordene, på melodien og på billederne. Så enkelt og dog så rigt. Fylder vi flere vers på kan det første billede risikere at miste sin kraft. Vi vil synge det sammen, så vi rigtig kan mærke saften i denne elskede salme. Styrken i enkelheden.

Ligeledes skal jeg til Skt Hans instudere og sammen med publikum smage på “Vi elsker vort land”/Midsommervisen -den gamle version fra 1885. Jeg vil dele publikum op i grupper, så vi kan svare hinanden og høre melodien og ordene på en ny måde. Melodien er svær og rækker højt for lave stemmer. At finde fred med hver sin stemme. Missionen er at alle vil opdage noget nyt og føle det enkle budskab.

“Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans

den kan vindes hvor hjerterne aldrig blir tvivlende kolde”.

Lyd i Rundetårn!

Koncert & Lydvandring  8 april i Rundetårn!!!

Jeg har længe haft Gert Ørnbøl’s skønne billede “Forår i Rundetårn” hængende på væggen ved mit skrivebord. Gert gav mig nogle af sine billeder på postkort efter min første EneRum-koncert i Esrum Kloster. Jeg elsker det billede af foråret, der springer op igennem den magiske bygning. Der er noget med Rundetårn… Som barn fra landet navigerede vi altid efter Rundetårn i “det store København”. Det var så mystisk og sjovt at gå inde i tårnet. Det var ikke en udfordring at komme op, tårnet sugede mig op til toppen…Til udsigten over hvad der måtte være den største by i verden! Dengang tror jeg ikke, at jeg tænkte over lyden, men det kan være temmelig udfordrende at lytte til mange mennesker, der småsnakker og råber i Rundetårns sneglehusgang.

Til en enkelt stemme eller en samlet lyd er klangen i Rundetårns fantastisk! Og nu har jeg fået en helt utrolig mulighed…

På Stemmens Dag i Rundetårn d. 8 april, har jeg den ære at afslutte ballet med en Lydvandring!

Stemmens dag http://www.stemmensdag.info er et unikt samarbejde mellem fagfolk, foreninger og privatpersoner, der alle arbejder professionelt med stemmen.

Stemmens Dag slutter med en aftenkoncert i Bibliotekssalen. Først vil guitarist Mikkel Ploug spille “Sprogets Musik”, -han analyserer store politiske taler og laver dem til musik!. Dernæst vil jeg spille EneRums sange en 20 min. tid og tilsidst vil jeg dirigere en lydvandring med et tilhørende  lydeksperiment i Rundetårns sneglehus! Jeg håber, at de af jer med den mindste interesse i lyd og klang vil komme og deltage. Det kræver ingen forudsætninger. Blot nysgerrighed og ønsket om at lytte og gi’ det lyd man har!

Tusind tak til min ven og overtonelærer Skye Løfvander, som er medarrangør på dette fantastiske arrangement, og som har givet mig muligheden!

Det bliver vildt!!

Ja undskyld min begejstring, men det gør det virkelig!!!!

https://www.facebook.com/events/1512780982153518/

 

På eventyr i Tyrkiet!

 

 

Jeg har været i Tyrkiet og spille med duduk-spilleren Canberk Ulas. Det er fantastisk at mærke hvordan musik kan være den bedste kommunikation. Vi har en umiddelbar forståelse og indlevelse i hinandens musikalske univers. Det griber mig virkelig om hjertet at høre Canberk spille, og det er ikke uden grund. Instrumentet er blevet kaldt for “Guds Stemme”!. Vi har fundet hinanden på Instagram(!) og indleder nu et samarbejde, hvor vi vil spille koncerter i Tyrkiet og Danmark -i første omgang:).

Vores debutkoncert blev en ordentlig mundfuld. Vi skulle spille på det mørkelagte spillested Karanlik Isla, som inviterer publikum og musikere ind i et totalt mørke, hjulpet på plads af blinde medarbejdere. Forvirringen var total, da jeg ikke kunne huske sæt-listen og aftaler om bevægelsesruter druknede i et virvar af tyrkisk og “slow english”. Ha ha. Ja, så har man prøvet det! Men der var smukke og fantastiske momenter, og det er uden tvivl, at mørket kan give noget helt særligt til musikken!

Derudover blev jeg inviteret med til Canberk og Apostolus Sideris duo-koncert i Seferihisar/Izmir. Jeg fik lov at bidrage med 4 sange, og det blev en dejlig aften med glade publikummer. Jeg fik en forsmag på Tyrkiets smukke kystlinje ved Ægæerhavet og en rundtur i den gamle Græske by Teos med Dionysos tempel og politiske arenaer fra 200 BC.

Det er blevet oplagt at spille sange, der springer fra vores tidlige kulturelle rødder. Anatolske folkesange og danske ballader som Der står en Lind har fået et nyt liv. Det handler vel om at finde ud af, at vi ikke er så forskellige endda! Går du langt tilbage finder vi mange fællestræk i rytme og melodi. Det er dog stadig en gave at lære af hinandens forskellighed. Den skandinaviske enkelhed blandes med tyrkisk/østlig kompleksitet og mystik. Jeg føler mig meget taknemmelig over inspirationen!

 

2018 -fremtidsplaner!

Kære allesammen,

Rigtig godt nytår! 

2018 bliver umiddelbart et begivenhedsrigt år med mange nye tiltag. Men som det altid er med mig og mit virke, kan de såmænd alle nå at falde til jorden igen, før jeg har set mig om. I skal dog ikke snydes for nogle af planerne og intentionerne. De er mange!

EneRum -Koncerterne fortsætter, og jeg glæder mig til at besøge bl.a. Buddinge, Jyderup og Bellahøj kirker i foråret. Til april arrangerer den spirituelle forening Arci Iris koncert i Vitskøl Kloster i nordjylland. Jeg glæder mig over de mange tilbagemeldinger jeg får fra folk, der bruger musikken til meditation og afspænding. www.EneRum.dk

Lydvandring – Lydvandring er et helt nyt koncept, som jeg ser meget frem til at komme i gang med. Jeg har altid haft interessen for rum, og her vil jeg gå på opdagelse sammen med en publikumsgruppe, hvor vi vil udforske slotte, kirker, rådhuse m.m. Altså særlige bygninger, der undersøges med udgangspunkt i lyd. Vi synger sammen, og der vil være solo-sang fra mig. Klangen er i fokus, men jeg fortæller også anekdoter om rummenes historier, og vi vil tale sammen om det vi oplever. Lydvandring kan også foregå ude i naturen. Jeg vender tilbage med mere info…

Sara Grabow og Canberk Ulas – Tyrkiske Canberk Ulas og jeg fandt hinanden på de sociale medier. Han spiller på det gamle armenske fløjteinstrument duduk, og jeg blev med det samme meget tiltrukket af lyden. Vi blev hurtigt enige om at lave et samarbejde, og vi havde koncerter i kalenderen, endnu før vi overhovedet havde mødt hinanden! Canberks musikalitet og dudukens særlige lyd er helt i tråd med mit musikalske hjerte,- hvad vi da også senere har fået bekræftet! Planerne er store, men vi starter med en koncert i Istanbul og forhåbentlig albumindspilning senere på året! www.canberkulas.com

Fortællinger om Lyd & Rum –er en samling tekster af magiskrealistisk karakter, der rummer fortællinger på tværs af tid og rum. Jeg er så småt gået i gang med at skrive -det hele ligger inde i hovedet, -nu skal det bare ud!

Sorte Sara & Musikbjerget – Er en børnefortælling jeg har skrevet, der handler om den tungsindige barnefigur Sara, som finder sin egen vej ud af mørket ved hjælp af sin nysgerrighed og sin bedste ven Regnvejrsdyret. I denne fortælling finder de musikbjerget, der med magiske huler og sale klinger af alskens musik, der taler til hele Saras sansende krop. Jeg mangler at finde et endeligt udtryk, om det skal være en bog, lydbog, lydvandring for børn eller teater. Men det vil vise sig!

Sangskatten –Min pigetrio, der efterhånden har eksisteret i 5 år vil i år indsynge nyt materiale og forsøgsvis selv komponere nyt. Sikkert er det dog,  at de gamle viser og sange er med os og vi fortsat vil spille op til at bevæge hjerter i land og by.https://sangskatten.wordpress.com

The Haiku Project –Nebula, Henrik Hytteballe og mit album fra 2017 har fået mange roser fra udenlandske anmeldere. I 2018 vil vi forsøge at lave en el flere events hvor Nebula bliver afspillet. Måske det blir som en lydvandring et helt særligt sted!!! http://haikumusic.dk

Derudover pønser jeg og min kære gamle fader på noget, som er meget hemmeligt! Men I kan glæde jer.

Vi ses!!

Herunder en indspilning fra Canberk Ulas og mit første musikalske møde i Østerlars Kirke på Bornholm