fald ned engle små

mellem grønne træer, går jeg og kigger ned, ingen mennesker omkring mig mere. små dun bliver til fjer, jeg kigger ned af mig selv, ka ikke sige jeg kender det jeg ser. fald ned, fald ned -engle små, sig mig hvor jeg skal gå. fodspor standser her, bladene falder ind på skosnudens slidte skind. træerne ved mere, jeg sætter mig roligt ned og blir til… et andet sted.

fuglene

uendelige univers, der er så tæt hernede. Jeg mister pusten lidt. det mørkner om mit hovede. og tankerne flyver omkring. ind og ud af huden. som fugle der hakker i sig selv. og flyver med raketfart mod ruden. uendelige univers sender du din blå kappe, at svøbe rundt om mig. vi er vist alle lidt trætte. og tankerne der før fløj omkring, sætter sig tæt ved mit øre. skutter sig og strækker sine fjer, og trækker vejret tungt. det ka jeg høre.

kære stille hjerte

kære stille hjerte, du ved sorg og smerte, tegner en vej, sætter spor. kære stille hjerte, min vildfarne færden spejler min sang, min ord. vandet står stille, blikket er tomt, men hjerte du banker til stadighed stolt. kære stille hjerte, gid jeg kan lære det at synge med dig, som stemmer i kor. kære stille hjerte, lær mig at ære det at finde min fred der hvor jeg bor. hvis jeg nu mærker dig slag for slag, trækker jeg vejret ind i min dag. så gir det noget luft i lange dybe drag, fra new zealand til københavn. seje lille hjerte, der blir ved med at slå fra palæstina til aabenraa. når luften strømmer, blander vort blod, tænder vi lyset, hvor angsten stod.

søvnige øje

søvnige øje, flak ikke mere. søg trygt ind i mørket, lad natten bygge bro. lad sjælen gå, sin lise få.

lille atom

lille atom, jeg sætter dig i vibration, med ånden fra min stemme, send videre til den næste million. lille atom. menneske på jord, i tusindvis omkring dig bor. du er her for at synge sammen i et sjælekor. store univers. planeter står i durens terts. du er her for at klinge. og rime i det sidste vers. uni-vers.

stilhed

rummets toner stiger op, finder vejen mod min krop. og vi danser tæt igen. og vi mister pusten. kære stilhed, vennen min. giv mig plads, tag mig hjem. som et favntag vennen min, sænker sig, mørke hold mig. kan du høre græsset gro, falder hjertet mon til ro. rummets toner i min krop, inderst inde. stiger op.

aftentak

tak kære gud for dagen i dag. tak, for det lyse og mørke. tak for legen og det jeg har lært. tak at du bor i mit hjerte. tak gud min særlige ven. tænk alt vi udretter sammen. kærlighed lad den være tændt, og byde søvnen velkommen. smukt det blir, når jeg lytter, og finder din stemme i hjertet. så ved jeg at dagen den gryr påny, og troen og håbet forstærket.

til dagen svales

jeg har lyst til at sidde i hans skygge, han ser på mig igennem vinduet. drag mig efter dig til dagen svales, og skyggerne længes. vinteren er omme nu, regntiden svandt, kom lad os løbe. nordenvind og søndenvind blæs i min have, kom lad os løbe. døtre af jerusalem, gør ikke kærligheden uro, væk den ej før den vil det selv. du holder mit hovede med din venstre hånd, og fast om livet med din højre.

daglige brød

jeg bøjer mit hovede. taknemmelighed. uendelige himmel. jeg bøjer mit hovede for fædrene arv, og mægtige moder jord. gi mig i dag det daglige brød, at jeg kan være mit hjertes stemme.