Jeg tror
(Hagerup/Grabow)
Jeg tror på mange ting
På blod på ild
Jeg tror på stier
Hvor man kan gå vild
Jeg tror på drømme
Man hører til
I blinde går jeg
Led mig ikke hjem
Lad natten føre
Mig bestandig frem
Et sted i mørket står en dør på klem
Et sted på grænsen mellem ånd og krop
Et sted hvor selve tiden siger stop
Der skulle vel mit hjerte flamme op
Hør ikke på mig
Alle mine ord
Er farlige profeter
Falske spor
Jeg er en ganske end du tror
En sang der er blevet omdrejningspunkt for albummet. Teksten af den hjertegribende norske digter Inger Hagerup talte så stærkt til mig, at jeg blev ved med at kredse om ordene indtil sangen endeligt blev til, hvilket faktisk tog lidt tid. Normalt skriver jeg grundideen til en sang meget hurtigt, og er ikke bleg for at opgive sange. Men denne her… “Jeg tror på stier hvor man kan gå vild… lad natten føre mig bestandig frem…. Jeg er en ganske anden end du tror…” Jeg blev bare nødt til at ha de ord med! At tro på plads til mørket og livets uforudsigelighed, synes mig noget af det klogeste jeg længe har læst.
Indeni
(Grabow)
Tag mit syn
Jeg ser dig lige så klart
Gør mig døv
Jeg hører hvert et svar
Lænk mig fast
Jeg finder vej til dig
Uden ord
Dit navn vil forme sig
For øjnene kan kun se
Luk dem i
slip hjertet fri
Og mærk alt det
du er indeni
Uden favn
Jeg holder rundt om dig
Med liv og sjæl
I hver en havn
Stop min puls
Og jeg vil stadig slå
Og hvis du brænder tankens tråd
Så vil jeg tænde ild for dig i mit blod
Inspireret af Rilkes digtning:
OM at tro på kærligheden. At den altid finder vej. At mærke sig vej. At finde nye veje. Hvordan det at blive afskåret fra en sans intensiverer oplevelsen et andet sted.
Den Drøm
(Hauge/Grabow)
Det er den drøm vi bærer på
At noget vidunderligt skal ske
At det må ske
At tiden vil åbne sig
At hjertet vil åbne sig
At døre vil åbne sig
At bjerget vil åbne sig
At kilder skal springe at drømmen vil åbne sig
At min morgenstund
Vil glide ind i en bugt som jeg ik´ vidste om
Håbet, drømmen, at det må være åbent. Følelsen -landskabet -kontakten -nysgerrigheden -blødheden.
To i Natten
(Vakili/Grabow)
I nat
regner det dråber af diamanter
fra dine øjne
ned på mit papir
forstår du, hvad jeg siger?
I nat
planter dine læber gnister
på min mund
ned på mit papir
forstår du, hvad det er, jeg siger?
sku jeg leve livet om
tusind gange
sku’ vi to
sku’ vi to
være én
tusind gange
I nat
planter vi minder
i hver en stjerne
til alle nattens børn
men indtil alle nattens børn
smiler tilbage
bliv med mig her
Sangen blev til på et seminar for nye højskolesange, som jeg blev inviteret til tilbage i 2018. Babāk og andre forfattere havde lagt mange tekster ud på bordet, som vi sangskrivere kunne vælge fra. Det blev denne, lille, poetiske tekst, der vækkede min interesse…
Tænk at livet koster livet
(Gustava Brandt/Grabow)
Tænk at livet koster livet
Det er altid samme pris
Tanken spreder øjets dis
Rigt og bredt går livet ned
i evighed
Kom med glæde og vær tilstede
Stjernestunder livets under
Luft og smag og syn er nyt
Havets rum er højt og lydt
Mærk, alt liv går udad – Giv!
For tro er liv
Blodet bruser og løvet suser
Godt at livet koster livet
Godt at synge dagens pris
I et nu er paradis.
Tørstende når roden ned
I evighed
Det er glæde, alt tilstede
Det var Anna Libak, der i et indlæg i weekendavisen diskuterede hvorvidt hvert et dødsfald i corona pandemien er en tragedie, som nævnte denne tekst. Jeg skrev melodien lynhurtigt -så betaget af teksten, som jeg ikke kendte fra før. Sidenhen fandt jeg ud af, at teksten havde hele to melodier i højskolesangbogen. Jeg har rykket lidt rundt på rækkefølgen af linjer og bruger kun 3 vers.
I mit hjerte er en brønd
(Grabow)
I mit hjerte er en brønd
Der rækker mod dybe sale
Hvor lysene slukker
Og ånden med fugtige klipper daler
I det dybeste fald henter jeg vand
Rebet slider huden tynd
Jeg hører fra dybet
en stemme
Jeg kender den svagt
Fra tider så fjerne de ligger langt bag mig
I det dybeste fald
Henter jeg vand
Ind i mørket danser du
Jeg mærker de nedskudte vingeslag
Mens jeg stiger op
Jeg rejser med lyden den bølgende sandhed
I det dybeste fald henter jeg vand
I det dybeste fald henter jeg vand
Jeg har skrevet sangen til en lydvandring jeg skulle lave på Glyptoteket i København. Lydvandringen sluttede ved at jeg og publikum “steg ned” i mumiegraven, som er et rum med mumiekister i den ægyptiske samling. Klangen er fantastisk både i trappeop(ned)gangen og i selve kammeret. På youtube kan du se en video, hvor jeg synger sangen mens jeg går turen!
BlomsterkranseBrud
(Grabow)
Mit liv er en række brudte sange
jeg siger farvel til mine børn
jeg er alene lukker døren
glimt af gyldent hår
jeg ønskede at fange
måske kan jeg lære at være alene
jeg kan vel lære at finde fred
nyde ik at sku afsted
tasker og madpakker med
som regel for sene
Hun rækker blomsterkransen ud
søde mor den er til dig
den sidste blomsterkransebrud
taber blomsterne på vej’n
hun er aldrig rigtig her
hun er heller aldrig rigtig hjemme
skyld og skam boret fast i min stemme
Jeg tror på at alting har sin mening
jeg tror på kraften ud og hjem
tror på mestringen af zen
tankerne tunge i stolen
jeg´en forstening
Hun rækker blomsterkransen ud
søde mor den er til dig
den sidste blomsterkransebrud
taber blomsterne på vej’n
jeg er aldrig rigtig her
jeg er heller aldrig hjemme
skyld og skam er boret fast i min stemme
Mit liv er en række brudte sange
men måske kan jeg igen
kalde pauserne en ven
og elske dem tomme og grå
uden at bli’ bange
Sangen der havnede i højskolesangbogen til min store forbavselse. Sangen blev skrevet til et højskolesangbogsseminar i 2018 og udvalget efterspurgte specifikt tekster om skilsmisse. Ordene falder på et tørt sted, hvor mange sidder med tunge, uudtalte følelser. Om sangen er særlig fællessangsegnet vil vise sig…
Drømte mig en drøm i nat
(folkevise)
Drømte mig en drøm i nat
om silke og ærlig pæl
bar en dragt så let og glat
i solfaldets strålevæld
nu vågner den klare morgen
Til de unges flok jeg gik
jeg droges mod sang og dans
trøstig mødte jeg hans blik
og lagde min hånd hans
nu vågner den klare morgen
Alle andre på os så
de smilede og de lo
snart gik dansen helt i stå
der dansede kun os to
nu vågner den klare morgen
Drømte mig en drøm i nat
om silke og ærlig pæl
fjernt han hilste med sin hat
og grå gik min drøm på hæld
Sangen bygger på en runeskrift skrevet på skånske lov fra 1300 tallet. Sangen er bearbejdet og udbygget i 1945. Jeg kan godt lide tanken om, at vi hele tiden fortolker og står på skuldrene af det gamle, men at essensen hænger ved: Til alle tider har mennesket drømt…
Lykke
(Hagerup/Grabow)
Hvad lykke er
Gå på en græsklædt markvej
I tynde, tynde sommerklær
Klø på sine friske mygstik
Med doven eftertænksomhed
At være ung og meget rig
På uoplevet kærlighed
At få et florlet spindelvæv
som kærtegn over mund og kind
Og tænke lidt på vejr og vind
Kan hænde at jeg venter på et brev
Spørger margueritterne til råds
Måske ja måske nej
Han elsker elsker ikke mig
Men endnu ikke kende dig