UDGIVELSER

To i Rummet er en opfølger til albummet EneRum,
Efter at have beskæftiget  mig med at finde min egen stemme på EneRum fra 2017 undersøger
jeg tosomheden og samarbejder med fornyet kraft.
‍
Jeg har lavet en plade, som kommer ud af en længsel efter at udveksle med andre kunstnere. I de seneste år har jeg haft en gryende interesse for digterkunsten og har haft nogle skønne coronavenlige møder med digtere gennem tid og rum.

Digte fra nær og fjern, fortid og nutid, allesammen møder igennem luften med andre digteres tanker og længsler, som jeg har sat ny musik til. Jeg dykkede ned i alle de inspirerende digtsamlinger jeg kunne finde og gav de ord, der greb mig nyt liv. Ordet og musikken i kærlig dans.

Det er nok ikke helt tilfældigt at 4 af teksterne stammer fra norske digtere. Min mor er norsk, og jeg mærker en interesse efter det norske i mig; fjeldene, naturen, ro og plads.Jeg har oversat til dansk, så vi kan få naturbeskrivelserne lidt længere ind i sjælen hernede i vores flade land.

Der ligger et ønske om samtale i musikken. En samtale om begreber som tro, tvivl og drøm. Og ærlighed. Kan musikken lære os noget, som vi er ved at glemme? Noget om det der ligger bag ved? Stilheden måske. Det at lytte…-vor tids fornemste opgave.

I studiet har jeg samarbejdet med
producer og guitarist Martine Madsen. Vi kender hinanden fra samarbejdet i Den Gamle Sangskat, og det har været en gave at uddybe i denne retning. Vi har været To i Rummet; Jeg har indspillet guitar og vokal og Martine siddet ved tasterne. Ofte er Martine arbejdet videre uden mig, med musikken jeg efterlod, hun har tilføjet flere instrumenter, lagt kor og mixet. En evig udveksling mellem det man har på hjerte og det der kommer en i møde.

Cellist Kirstine Elise Pedersen har spillet smuk cello på Lykke og I mit hjerte er en brønd. Tak for det!Vi har fået trommespil m.m. foruden stor hjælp og sparring af Mads Andersen. Tak!

Albummet handler i sin essens om samhørighed på tværs af tid og rum. At det er muligt at finde hinanden; at finde kærligheden i det der svæver, selvom det er svært, når vi som menneskehed er så fokuserede på fast ejendom.
Denne her er til dig Thue.  

Credits:
‍
JEG TROR
Tekst: Inger Hagerup Musik: Sara Grabow '
‍
INDENI
Tekst & Musik: Sara GrabowInspireret af Rainer Maria Rilkes digtning
 
DET ER DEN DRØM
Tekst: Olav H. Hauge Musik: Sara Grabow 
‍
TO I NATTEN
Tekst: Babāk VakiliMusik: Sara Grabow 
‍
TÆNK AT LIVET KOSTER LIVET
Tekst: Jørgen Gustava BrandtMusik: Sara Grabow 
‍
I MIT HJERTE ER EN BRØND
Tekst & Musik: Sara Grabow 
‍
BLOMSTERKRANSEBRUD
Tekst & Musik: Sara Grabow 
‍
DRØMTE MIG EN DRØM I NAT
Bearbejdet folkeviseTekst: Erik BertelsenMusik: Povl Hamburger 
‍
LYKKE 
Tekst: Inger HagerupMusik: Sara Grabow
 
SOMMERNATTEN
(Vi skal ikkje sova burt sumarnatta)
Tekst: Åslaug Låstad LyreMusik: Geir Tveitt  Credits:Musik komponeret af Sara GrabowMusik til “Vi skal ikkje sova burt sumernatta” af Geir Tveitt

^{“Drømte mig en drøm i nat” er en folkemelodi bearbejdet af  Povl Hamburger og Erik Bertelsen i 1945.Tekster af Sara Grabow, Inger Hagerup, Olav H. Hauge, Jørgen Gustava Brandt, Åshild Låstad Lygre og Babāk VakiliTekst til Indeni er inspireret af Rainer Maria Rilkes digtningProduceret, mixet og indspillet af Martine MadsenMastering Brian Mørk HansenSara Grabow: vokal, guitar, guitarlele og klaverMartine Madsen: vokaler, guitarer, harpsichord, lapsteel, orgel, bas og celloarrangementerMads Andersen: trommer, synth, autoharpeSonja Madsen: trommerKirstine Elise Pedersen: celloCoverArt: Jade MarFoto: Kasia Køhler LarsenTeksterne:}‍

TEKSTERNE
‍
‍Jeg tror
<sup>‍(Hagerup/Grabow)
‍
Jeg tror på mange ting
På blod på ild
Jeg tror på stier
Hvor man kan gå vild
Jeg tror på drømme
Man hører til

I blinde går jeg
Led mig ikke hjem
Lad natten føre
Mig bestandig frem
Et sted i mørket står en dør på klem

Et sted på grænsen mellem ånd og krop
Et sted hvor selve tiden siger stop
Der skulle vel mit hjerte flamme op

Hør ikke på mig
Alle mine ord
Er farlige profeter
Falske spor
Jeg er en ganske end du tror

‍En sang der er blevet omdrejningspunkt for albummet. Teksten af den hjertegribende norske digter Inger Hagerup talte så stærkt til mig, at jeg blev ved med at kredse om ordene indtil sangen endeligt blev til, hvilket faktisk tog lidt tid. Normalt skriver jeg grundideen til en sang meget hurtigt, og er ikke bleg for at opgive sange. Men denne her… “Jeg tror på stier hvor man kan gå vild… lad natten føre mig bestandig frem…. Jeg er en ganske anden end du tror…” Jeg blev bare nødt til at ha de ord med! At tro på plads til mørket og livets uforudsigelighed, synes mig noget af det klogeste jeg længe har læst.</sup> 

‍Indeni
<sup>‍(Grabow)
‍
Tag mit syn
Jeg ser dig lige så klart
Gør mig døv
Jeg hører hvert et svar
Lænk mig fast
Jeg finder vej til dig
Uden ord
Dit navn vil forme sig 

For øjnene kan kun se
Luk dem i slip hjertet fri
Og mærk alt detdu er indeni 

Tag min favn
Jeg holder rundt om dig
Med liv og sjæl
I hver en havn
Stop min puls
Og jeg vil stadig slå
Og hvis du brænder tankens tråd
Så vil jeg tænde ild for dig i mit blod
‍
Inspireret af Rilkes digtning:OM at tro på kærligheden. At den altid finder vej. At mærke sig vej. At finde nye veje. Hvordan det at blive afskåret fra en sans intensiverer oplevelsen et andet sted.</sup> 

‍Den Drøm
^{‍(Hauge/Grabow)}
‍
<sup>Det er den drøm vi bærer på
At noget vidunderligt skal ske
At det må ske
At tiden vil åbne sig
At hjertet vil åbne sig
At døre vil åbne sig
At bjerget vil åbne sig
At kilder skal springe at drømmen vil åbne sig
At min morgenstund
Vil glide ind i en bugt som jeg ik´ vidste om

‍Håbet, drømmen, at det må være åbent. Følelsen -landskabet -kontakten -nysgerrigheden -blødheden.</sup> 


‍To i Natten
<sup>‍(Vakili/Grabow)

I nat regner det dråber af diamanter
Fra dine øjnened på mit papir
Forstår du, hvad jeg siger?
I natplanter dine læber gnister
På min mundned på mit papir
Forstår du, hvad det er, jeg siger? 

Sku jeg leve livet om tusind gange
Sku’ vi to sku’ vi to være én
Tusind gange 

I nat planter vi minder
I hver en stjerne til alle nattens børn
Men indtil alle nattens børn
Smiler tilbage bliv med mig her 

‍Sangen blev til på et seminar for nye højskolesange, som jeg blev inviteret til tilbage i 2018. Babāk og andre forfattere havde lagt mange tekster ud på bordet, som vi sangskrivere kunne vælge fra. Det blev denne, lille, poetiske tekst, der vækkede min interesse…</sup>  


‍Tænk at livet koster livet
‍<sup>(Gustava Brandt/Grabow)

Tænk at livet koster livet
Det er altid samme pris
Tanken spreder øjets dis
Rigt og bredt går livet ned
I evighed

Kom med glæde og vær tilstede 
‍
Stjernestunder livets under
Luft og smag og syn er nyt
Havets rum er højt og lydt
Mærk, alt liv går udad – Giv!
For tro er liv

Blodet bruser og løvet suser 

Godt at livet koster livet
Godt at synge dagens pris
I et nu er paradis.
Tørstende når roden ned
I evighed

Det er glæde, alt tilstede 

‍Det var Anna Libak, der i et indlæg i weekendavisen diskuterede hvorvidt hvert et dødsfald i corona pandemien er en tragedie, som nævnte denne tekst. Jeg skrev melodien lynhurtigt -så betaget af teksten, som jeg ikke kendte fra før. Sidenhen fandt jeg ud af, at teksten havde hele to melodier i højskolesangbogen. Jeg har rykket lidt rundt på rækkefølgen af linjer og bruger kun 3 vers.  
‍</sup>

‍I mit hjerte er en brønd
‍<sup>(Grabow)

I mit hjerte er en brønd
Der rækker mod dybe sale
Hvor lysene slukker
Og ånden med fugtige klipper daler
I det dybeste fald henter jeg vand
‍
Rebet slider huden tynd
Jeg hører fra dybet en stemme
Jeg kender den svagt
Fra tider så fjerne de ligger langt bag mig
I det dybeste fald henter jeg vand

Ind i mørket danser du
Jeg mærker de nedskudte vingeslag
Mens jeg stiger op
Jeg rejser med lyden den bølgende sandhed
I det dybeste fald henter jeg vand
I det dybeste fald henter jeg vand

‍Jeg har skrevet sangen til en lydvandring jeg skulle lave på Glyptoteket i København. Lydvandringen sluttede ved at jeg og publikum “steg ned” i mumiegraven, som er et  rum med mumiekister i den ægyptiske samling. Klangen er fantastisk både i trappeop(ned)gangen og i selve kammeret. På youtube kan du se en video, hvor jeg synger sangen mens jeg går turen!</sup> 


‍BlomsterkranseBrud
<sup>‍(Grabow)

Mit liv er en række brudte sange
Jeg siger farvel til mine børn
Jeg er alene lukker døren
Glimt af gyldent hår jeg ønskede at fange

Måske kan jeg lære at være alene
Jeg kan vel lære at finde fred
Nyde ik at sku afsted
Tasker og madpakker med
Som regel for sene 

Hun rækker blomsterkransen ud
Søde mor den er til dig
den sidste blomsterkransebrud
Taber blomsterne på vej’n
Hun er aldrig rigtig her
hun er heller aldrig rigtig hjemme
Skyld og skam boret fast i min stemme 

Jeg tror på at alting har sin mening
Jeg tror på kraften ud og hjem
Tror på mestringen af zen
Tankerne tunge i stolen
Jeg´en forstening.

 Hun rækker blomsterkransen ud
Søde mor den er til dig
Den sidste blomsterkransebrud
Taber blomsterne på vej’n
Jeg er aldrig rigtig her
Jeg er heller aldrig hjemme
Skyld og skam er boret fast i min stemme 

Mit liv er en række brudte sange
Men måske kan jeg igen kalde pauserne en ven
Og elske dem tomme og grå
Uden at bli’ bange

Sangen der havnede i højskolesangbogen til min store forbavselse. Sangen blev skrevet til et højskolesangbogsseminar i 2018 og udvalget efterspurgte specifikt tekster om skilsmisse. Ordene falder på et tørt sted, hvor mange sidder med tunge, uudtalte følelser. Om sangen er særlig fællessangsegnet vil vise sig…</sup> 

‍Drømte mig en drøm i nat
‍<sup>(folkevise)

Drømte mig en drøm i nat
Om silke og ærlig pæl
Bar en dragt så let og glat
I solfaldets strålevæld
Nu vågner den klare morgen 

Til de unges flok jeg gik
Jeg droges mod sang og dans
Trøstig mødte jeg hans blik
Og lagde min hånd  hans
Nu vågner den klare morgen 

Alle andre på os såde smilede og de lo
Snart gik dansen helt i stå
Der dansede kun os to
Nu vågner den klare morgen 

Drømte mig en drøm i nat
Om silke og ærlig pæl
Fjernt han hilste med sin hat
Og grå gik min drøm på hæld
‍
Sangen bygger på en runeskrift  skrevet på skånske lov fra 1300 tallet. Sangen er bearbejdet og udbygget i 1945. Jeg kan godt lide tanken om, at vi hele tiden fortolker og står på skuldrene af det gamle, men at essensen hænger ved: Til alle tider har mennesket drømt…</sup>

‍Lykke
<sup>‍(Hagerup/Grabow)

Hvad lykke er
Gå på en græsklædt markvej
I tynde, tynde sommerklær
Klø på sine friske mygstik
Med doven eftertænksomhed
At være ung og meget rig
På uoplevet kærlighed

At få et florlet spindelvæv som kærtegn
Over mund og kind
Og tænke lidt på vejr og vind
Kan hænde at jeg venter på et brev
Spørger margueritterne til råds
Måske ja måske nej
Han elsker elsker ikke mig
Men endnu ikke kende dig</sup> 

‍Vi skal ikke sove i sommernatten
<sup>‍(Lyre/Tveitt)

Vi skal ikke sove i sommernatten
Den er for lys til det
Da skal vi vandre sammen ude
Under de løvtunge træer

Så skal vi vandre sammen ude
Hvor blomster i græsset står
Vi skal ikke sove i sommernatten
Der kruser med dug vort hår

Vi skal ikke sove fra høstakkens dufte
Og græshoppespillet i eng
Men vandre under den blege blå himmel
Til fuglene løfter vingen

Og mærke at vi er i slægt med jorden
Med vinden og hvide skyer
At vide at vi skal være sammen
Lige til morgengry

En af de norske sange, der tidligt krøb under huden på mig. Igen med lignelser tilbage til dyb folketradition, men melodien er skrevet i moderne tid (1967) af Geir Tveit. Teksten er skrevet af digteren Åslaug Låstad Lyre, da hun var indlagt med Tuberkulose ca 1950. Sansningerne nærmest driver ned ad digtet. Du skal leve mens du kan!</sup>